Sorter

Vi har på nuværende tidspunkt fem forskellige sorter af jordbær.

Honeoye:
Dette er vores hovedsort. Bærrene er middelstore til store,
regelmæssige kegleformede med stærk mørkerød, skinnende
farve udvendig og mørk farve indvendig. Overfladen er
ensartet, glat med indsænkede nødder. Smagen er syrligt
– sød uaromatisk og bærret er fast og med god smag.
Som helhed flot af udseende. Særdeles velegnet til frysning.

Sonata:
Dette er en forholdsvis ny sort på marked. Bærrene er
store og skinnende lys rød udvendig bærfarve. Indvendig
mere rose farvet. Jordbærret har en god, lidt sødlig smag
og bærret er pæne, faste og holdbare bær.

Florence:
Bærret er stort, især i den første del af plukkeperioden.
Bærrene er middel – mørkerøde og gennemfarvet.
Smagen er god, frisk og syrlig med nogen aroma.
Bærrene er forholdsvis faste og holdbare.

Salsa:    
Bærrene er store med en lidt uregelmæssig form.
Bærret er skinnende lys rød udvendig og lys orangerød
indvendig. Smagen er mild og holdbarheden god.
Vi glæder os til at danne vores egne erfaringer af denne
sort næste år.

Rumba:
Bærrene er middelstore og et alternativ til honeoye og
en hel ny sort vi prøver i år.