Bakkegaarden

Bakkegaarden ligger i Boddum 7 km uden for Hurup ved fjorden
og skoven. Her er naturen din nærmeste nabo og der er godt
plads til afslapning og store armbevægelser.
Henrik driver Bakkegaarden sammen med sin kone Michelle.

Vi købte Bakkegaarden i 2002 med tilhørende 9 ha jord. Vi
dyrker 1 ha med jordbær og 6 ha med hvede resten er engarealer.
Allerede i efteråret 2002 startede forberedelserne til en
kommende jordbæravl. Siden har vi plantet jordbærplanter
hvert  forår. Vi prøver med forskellige overdækningsmetoder
at forlænge vores sæson så jordbærrene komme først i juni
og slutter først sidst i juli.
Vores mål er at fremavle de mest velsmagende jordbær med
et minimum brug af sprøjtemidler. Ukrudtbekæmpelse udfører
vi mekanisk – bl.a. med hakkejernet.
I forbindelse med jordbærrene – har vi ombygget gårdens
driftsbygninger til jordbærproduktion. Der er bl.a. indrettet
kølerum og velfærdsafdeling med bruser/toilet til
vore jordbærplukkere.
Vi afsætter vores jordbær til private gennem salgsboder og
sælger også til restauranter, købmænd, hoteller og plejehjem.